Beklædningshåndværkeruddannelsen er en trindelt erhvervs- og ungdomsuddannelse på i alt tre år.
Udannelsen er en kombination af skole- og praktikophold med fokus på tøj og boligtekstiler.
Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen.
Profilvalg
På uddannelsen kan du vælge profiler inden for: Design, konstruktion og produktion. Gennem skoleundervisning og praktikuddannelse får du kompetencer, som kan bruges i mode- og livstilsbranchen. Din jobprofil afhænger af, hvilke specialefag du sammensætter din uddannelse med.
Du har også mulighed for at kombinere din profil med èn eller flere delprofiler.
Springbræt til videreuddannelse
Allerede efter den toårige uddannelse som Tekstil- og beklædningsassistent, kan du springe på en videregående uddannelse på TEKO.
Det kræver dog, at du har mindst to års relevant erhvervserfaring, engelsk på niveau C samt enten virksomhedsøkonomi eller matematik på niveau C.
Hvis du i stedet vælger at tage den treårige Beklædningshåndværkeruddannelse, skal du blot have engelsk på niveau C for at søge ind på en af TEKOs videregående uddannelser.
Læs mere om uddannelsen, studieform, adgangskrav, praktik og meget andet ved at klikke på de forskellige links i menuen i venstre side.